Rådgivning / Oplysning / Foredrag

Foredrag

TiD tilbyder foredrag til foreninger, institutioner og grupper fra politi, myndigheder, sundheds-, pleje- og sagsbehandlere, der vil vide mere.

Gennem de senere år har TiD holdt en række foredrag hos adskillige foreninger og institutioner. Det har bl.a. været et foredrag med titlen ”Et liv som transperson på godt og ondt”. Det er et foredrag, hvor foredragsholderen informerer om forskellige faktuelle forhold om det at være transperson, suppleret med hvordan foredragsholderen selv, personligt har oplevet og lever sit liv.

TiD har blandt andet holdt foredrag for

  • Inner Wheel
  • Rotary
  • SIND-nettet
  • Humanity in Action
  • Café Sygemeldt
  • Ladies Circle
  • AIDS-Fondet
  • LOF

Foredraget afmystificer det at leve som transperson, og har som mål at aflive en masse fordomme og misopfattelser.

Overskrifter fra tidligere holdte foredrag har bl.a. været:

  • Hvad er en transperson, og hvad betyder de forskellige navne?
  • Transvestit, hvornår, hvordan, hvorfor?
  • Er kønsidentitet at ligestille med seksualitet?
  • Hvordan lever en transperson?
  • Hvordan jeg får et hektisk erhvervsliv og min transvestisme til at hænge sammen?
  • Hvilke trængsler og glæder der ved et liv som transperson?
  • Hvilke omkostninger har det og har haft?
  • Hvorfor jeg ikke bare dropper det hele for at leve som en "almindelig" mand?
  • Vil jeg skifte mit køn fra mand til kvinde?
  • Spørgsmål I må brænde inde med.

Foredraget varer sædvanligvis en lille time og følges op af spørgsmål og diskussion.

Har din forening eller organisation ønske om, at vi kommer og holder foredrag, er I velkommen til at kontakte TiD på kontakt@transpersoner.dk.

TiD/foredragsholderen beder ikke om honorar, men TiD ser gerne, at transportomkostninger over længere distancer dækkes, ligesom TiD påskønner, at foreninger, der sædvanligvis betaler honorarer til foredragsholdere, samt organisationer og virksomheder, der har et efteruddannelses- eller foredragsbudget, donerer tilsvarende beløb for foredraget til TiD’s konto.
Foredrag
Webadmin Jane & Bianca  | webadmin@transpersoner.dk