Rådgivning / Oplysning / Oplysningsvirksomhed

Oplysningsvirksomhed

Accepter os, som vi er!

Gerne med et smil på.

Vi er venlige og imødekommende,

og vil gerne mødes venligt og imødekommende.

(Blandt enhver transvestits og transkønnets højeste ønsker til opnåelse af en livskvalitet, som alle andre mennesker)

Desværre står fordomme ind imellem i vejen for, at dette kan ske.

Uvidenhed er grundlaget for alle fordomme.
Derfor satser TiD på oplysning og transpersoner, deres følelser og tilværelse, generelt.

Ønsker du flere eller uddybende oplysninger om transvestisme og transkønnethed, end hvad du finder her på hjemmesiden og i TiD’s brochurer, er du velkommen til at kontakte bestyrelsen på kontakt@transvestit.dk eller TiD’s kontakttelefon, 21 69 99 77.

TiD’s oplysningsvirksomhed retter sig mod blandt andre:

Skoler – Studerende – Forskere – Pressen – Politi – Myndigheder – Sundheds- og plejepersonale – Socialrådgivere – Hotel-, restaurations- og forlystelsesbranchen – Nysgerrige

som måtte møde og komme i kontakt med transpersoner.

Bemærk, at TiD’s bestyrelse består af virksomme og travle mennesker med arbejde, familie og venner, der skal passes, mens oplysningsarbejdet varetages i fritiden. Læg derfor gerne besked på telefonsvareren og prøv igen, hvis vi ikke svarer med det samme og vær forberedt på, at vi kan sidde i blandt andre mennesker og ikke lige kan snakke,, når du ringer, og vi må bede dig kontakte os på et andet tidspunkt. Men tøv ikke med at kontakte os; telefonisk gerne i dag- og aftentimerne, oftest bedst mellem 20 og 22.

Vidste du i øvrigt, at:

  • En vurdering er, at 40-50.000 danske mænd regelmæssigt klæder sig helt eller delvis om til kvinder.
    • Det foregår i dybeste hemmelighed.
  • De fleste transvestitter er heteroseksuelle. Mange er gifte og har børn.
    • Fordelingen mellem homo-, bi- og heteroseksuelle er som i det øvrige samfund.
  • Vil transvestitter skifte køn?
    • Transvestitter er almindeligvis meget tilfredse med deres køn og ønsker ikke at skifte.
  • De fleste transvestitter afslører sig aldrig!
    • Oftest tidligst i 45 – 50-års alderen
  • For alle ikke-transvestitter lyder det ofte både morsomt og meget underligt.
    • Men for transvestitten er det forbundet med en kombination af voldsom glæde og stor usikkerheds- og skamfølelse.
  • Ingen har valgt at være transperson.
    • Mange ville gerne være fri. – Men kan ikke slippe det!
  • Hvad synes partneren om det?
    • Kærligheden overvinder det meste!
    • o   Mange viser forståelse og hjælper partneren med at udleve sin transvestisme.
    • Nogle kan slet ikke acceptere det!
  • Hvordan lever I transvestitter?
    • DOBELT!
    • De fleste har to garderober og både et drenge- og et pigenavn.
    • På grund af fordomme, som følge af manglende viden, er der kun få, der vover at træde ud i offentligheden af hensyn til arbejde, familie og venner.
  • Transpersoner findes i alle samfundslag!
    • Og der er flere akademikere end kontanthjælpsmodtagere mellem dem.
  • Alle kender mindst 3 transvestitter!
    • Ved du, hvem ”dine” er?
words
Webadmin Jane & Bianca  | webadmin@transpersoner.dk