Foreningen / TiD forening biografisk / Mødesteder

Mødesteder

Foreningen har afholdt sine møder forskellige steder, men har gennem alle årene bestræbt sig på at have faste steder. Det er i det store og hele også lykkedes, selv om der har været nogle forskellige.

Lumbyes Selskabslokaler

I de første år frem til slutningen af år 2000 var der fast tilholdssted i Lumbyes Selskabslokaler, Allégade 25, Frederiksberg.

KKA Undervisningslokaler

Herefter var der nogle få møder hos KKA Undervisningslokaler (Københavns Kursus- og Aftenskole), Nørre Voldgade 96, 4., 1358 København K.

Never Mind

Butterfly Club på Never Mind.

Fra fredag den 7. september 2001 blev nogle af foreningens møder holdt i natklubben Never Mind fra kl. 20. indtil barens normale åbningstid kl. 22, hvor dørene åbnedes for alle andre gæster.

Det var afpasset, så møderne fandt sted de dage, hvor der var Butterfly Club arrangementer på natklubben.

Settlementet

Fredag den 16. november 2001 afholdtes det første arrangement i Settlementet, Dybbølsgade 41, København V. Settlementet ejes af Københavns Kommune. Settlementet var derefter fast tilholdssted gennem flere år.

I foråret 2006 var det ikke mere muligt at holde møder i Settlementet, da Pilegården i Brønshøj. lokalerne skulle anvendes til andet formål.

Istedgade og Pilegården i Brønshøj

I den efterfølgende tid frem til begyndelsen af 2007 blev der holdt nogle få møder i et lokale tilhørende Settlementet og beliggende Istedgade 112, København V. på hjørnet af Saxogade og i kulturhuset Pilegården på Brønshøjvej 17, 2700 Brønshøj (begge ejet af Københavns Kommune).

Beboerbrugsen

Fra begyndelsen af 2007 har det faste tilhørssted været "Beboerbrugsen" på Enghavevej 110, 2450 København SV, der byder på fine forhold. Det er et lokalt kultursted lejet af Københavns Kommune beliggende i en nedlagt brugsforening.

Bygningen i Vejle

Fra februar 2007 blev der endvidere holdt regelmæssige møder i Bygningen i Vejle. Bygningen er en selvejende kulturinstitution, som foreningen har tegnet medlemskab af. 

Odense

Torsdag den 3. december 2009 blev det første møde afholdt i lokaler tilhørende paraplyorganisationen

Frivillig Selvhjælp på Jens Benzonsgade 54 B, 5000 Odense C. Initiativet var taget af foreningens 2. suppleant, Tine Petersen og det odenseanske foreningsmedlem Aase med stor hjælp fra Tines hustru. 

Hyltebjerggård i Vanløse

I august 2012 var det slut med benyttelse af Beboerbrugsen og anvendelse af lokaler på Hyltebjerggård blev taget i brug. Lokalerne i Vanløse byder på langt flere muligheder end i de forhenværende. Her er bl.a. en betjent cafe som kan levere mad til fornuftige priser.

Aarhus

I sommeren 2013, fik TiD en aftale hos Aids Fondet om at kunne låne møde lokale i Århus centrum. Her er der møde premiere d. 31. august, hvor lokalet vises frem.

 

Sideløbende med de faste mødesteder har der gennem årene været holdt en masse møder og arrangementer forskellige andre steder - fortrinsvis i København, men også rundt om i det meste af landet. Det har både været til fester og egentlige weekend ophold.

møde
Webadmin Jane & Bianca  | webadmin@transvestit.dk