Båstad forårstræf 2017
Man siger i Båstad at foråret kommer til byen sammen med Båstad trans-træffet. Det kan man virkelig sige var tilfældet i år. Ikke mindst når man tænker på det relativt dårlige vejer som har præget april måned og det kølige vejer som igen har ramt os her i anden uge af maj. Vi fik ikke én dråbe regn denne gang og solen skinnede flere timer fra en skyfri himmel. Dette fornemme vejr oplevede godt 65 gæster hvoraf 25 var fra Danmark og to fra Norge, resten var Svensker.
Nu kan vi så bare vente på at vi rammer september træffet hvor det er 20 års jubilæum. Mon ikke rigtigt mange vil finde vejen til skønne Båstad igen til høst træf 2017.
Bianca

 

 

 

 

Aalborg Pride imellem regnbyger
I dag søndag d. 10. juli siler regnen ned igen i regelmæssige byger, dog ikke så slemt som styrt-regnen i fredags. Derfor blev der sendt mange bønner til himmels i håbet om at vejrguderne vil se nådigt på Aalborg lørdag d. 9. juli. Dagen startede for mit vedkommende fra Vejle med let regn, derfor blev regnfrakken smidt i bilen som det sidste sammen med telt, stol, borde, banner, flag, balloner, brochure m.v.
Velankommet til en overskyet Aalborg midt på formiddagen, fik vi hurtigt sat vort nye pavillontelt op og sikret det med pløkke i jorden. Naboens Harald Nyborg telt tog hurtigt flugten i blæsten, andre telte gik samme vej. LGBTs ubemandede telt (de var alle med i paraden) gav godt og grundigt efter, ved fælles indsats og et par ruller gaffatape fik deres telt til at stå som Bambi på tynd is. Vi blev enige om at nu måtte den leve sit eget liv for vi havde ikke mere bandage!
Paraden ankom til Karolinelunde uden det stor opmærksomhed, men pladsen blev stille og roligt fyld op med deltager. Vi var ni fra TiD som både deltog i paraden og som hold teltet bemandet. De fleste af os fik talt med rigtig mange af de øvrige deltager i Priden. Vi fik også talt med nogle potentielle medlemmer som bor i det Nordjyske. Måske vi skulle overveje at søsætte cafeaftner i Aalborg på sigt, hvem ved.
Alt i alt blev Aalborg Pride en rigtig god dag mellem regnbygerne, der kom ikke én dråbe regn i Aalborg, solen brød ligefrem igennem og sendte varmende stråler ned over alle de glade deltager.
Aalborg Pride, TiD kommer igen!

Kh Bianca

 

Et uventet møde, en eftermiddag i Vejle :-)
Det var sidst på eftermiddagen, myldretid i Vejle. Jeg sad på min cykel ved et T-kryds midt inde i byen, jeg støttede med den højre fod på fortovs-kantstenen. Lykkelig og intetanende sad jeg der, og ventede på et hul i trafikken, havde lige købt en skriggrøn sommerjakke i nærmeste genbrugsbutik for en slik, så jeg var i godt humør :-)
BANG !!! Temmelig fortumlet gik det op for mig, at jeg lå oven på min cykel, midt ude i vejkrydset, men det tog mig lidt tid at fatte omstændighederne. Den første tanke var, om jeg kunne bevæge armene, og så benene, og heldigvis føltes jeg som om jeg var hel, det blødte lidt fra mit ene knæ, men det var åbenbart alt. Det næste jeg registrerede var, at der stod en meget sort kvinde, af afrikansk afstamning og så ned på mig, medens hun tudbrølede, og blev ved med at gentage ”Jeg så dig ikke – Jeg så dig Ikke ”.
Jeg tænkte hvor er det synd for hende, at hun er så ked af det. Så jeg kom med besvær på benene, gik hen og tog om hende og sagde noget i retning af: ”Så så – der skete jo ikke noget. ”
Jeg ved ikke hvor lang tid, der gik, jeg stod bare der og holdt om hende og forsøgte at trøste hende, fordi hun havde kørt mig ned bagfra.
Endelig holdt hun op med at græde, og jeg kunne slippe hende og samle min medtagne cykel op og begynde at humpe hjemad.
Jeg ved ikke hvem hun var, fik ikke spurgt efter navn eller telefonnummer, kan ikke engang huske hvilken bil og farve, og slet ikke registreringsnummeret.
Set i bakspejlet var det jo ikke nogle særligt rationelle handlinger, jeg foretog mig efter det sammenstød, men nok meget Andrea – agtigt.
Da jeg senere berettede om hændelsen på min arbejdsplads, udbrød min chef spontant : ”Se – dét kalder jeg overskud” , og latteren rungede.
Andrea, den Lalleglade Cyklist